Solen skinner og græsset gror. Snart er det igen tid til at finde plæneklippere frem, og få slået den græsplæne som hele vinteren har sovet under et tungt lag sne.
Knivene skal slibes, maskinen skal smøres, og så er græssæsonen ellers i gang igen. Det er klart at man skal sørge for at plænen står kniv skarpt, man kan ikke forestille sig at skulle spille en omgang fodbold i haven, hvis græsset er ankel højt. Samtidig ser det også bare godt ud når plænen står grøn og nyklippet.
Faktisk handler det også om det indtryk som står tilbage. Der er ingen grund til at bruge en masse tid på at passe og pleje sit hus, hvis man står med en uplejet vegetation omkring huset. Det trækker helhedsindtrykket ned, og det er en skam.
Så, hvad enten du bruger en håndskubber, en elektrisk klipper, en benzinklipper, måske endda en traktor, så er tiden ved at være inde. – Du kan lige så godt få lavet service på den nu, så du er klar til at rykke maskinen ud. Når først sneen er helt smeltet, og solen står skarpt på himlen så gælder det om at slå til. – Du vil vel ikke risikere at naboen kommer før dig?