Vi bliver ofte præsenteret for at det er stressende at være ung. Der er mange forventninger. Der er en fornemmelse af at skulle præstere. Der er mange valg at træffe. Er der blevet flere valg med årene, eller er det nogle andre faktorer der spiller ind?
Mit bud er, at en del at stressen opstår fordi der er et ekstremt fokus på at vi hele tiden sammenligner os med andre. Måske sammenligner og spejler vi os mere nu end man har gjort tidligere.
Men et af de store valg for et ungt menneske er valg af uddannelse. Man skal ikke være frygtelig gammel inden det tilbagevendende spørgsmål bliver stillet første gang. Hvad vil du være når du bliver stor? Det er et godt spørgsmål, men det er formentligt de færreste børn som prompte svarer markedsføringsøkonom. Selvom det måske ikke er det første og hurtigste svar, så er det ikke desto mindre stadig et utroligt populært studie.
Det bedste råd må derfor være, lad være med at stresse over det for tidligt. Pludseligt en dag, bliver man klogere på sine interesser og evner, og så vil den beslutning forhåbentligt blive lettere.
